Soldatens dag

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 05/09/2016
Hele dagen

Kategori Ingen Kategori


1. Modtagelse af Hendes Majestæt Dronningen og Kongeskibet. 

Hendes Majestæt Dronningen vil den 5. september besøge Odsherred kommune. Kongeskibet vil anløbe Kongsøre, hvor der er planlagt opstilling af fanekommando. Lokalforeningen deltager med formand og fanekommando som den dag er Jan og Thor.

Odsherred kommune har udover inviteret alle veteraner bosiddende i kommunen til at deltage i Kongsøre ved modtagelsen. 

Hver enkelt inviteret er ansvarlig for at tilmelde sig som anført i invitationen.

Ansvarlig kommune er Odsherred.

Ansvarlig militær organisation: Totalforsvarsregion Sjælland.

2. Nedlæggelse af mindebuketter.

Formand Mogens Pagh og sekretær Nils Ulrik Bagge vil samme dag fra kl. 1300 nedlægge mindebuket med bånd på Runes og Sophias grave. 

3. Reception ved Holbæk kommune.

Holbæk kommune har udsendt invitation til veteraner, pårørende og interesserede til reception mandag den 5. september i tiden 1700-1800 i Byrådssalen, Rådhusvej 1, 1.sal, Holbæk i anledning af “Soldatens Dag”. Kommunen vil markere sin anerkendelse af de omtrent 100.000 danske soldater, der siden 1948 har deltaget i og fortsat deltager i de internationale fredsstøttende og humanitære missioner. 

Borgmester Søren Kjærsgaard vil holde tale og der vil være musikalsk indslag.

Der vil blive serveret et let traktement under receptionen.

Lokalforeningen deltager med formand Mogens Pagh og fanekommando bestående af Jan og Thor.

Hver enkelt er ansvarlig for tilmelding til: Borgmestersekretær Jette Hansen på mail: jh@holb.dk  eller på telefon: 72 36 80 89.

Tilmeldingen skal foretages senest den 1. september 2016.

4. Mindegudstjeneste.

Endelig har sognepræst Michael Rosendal på vegne af Skt. Nikolaj Kirke i Holbæk inviteret til mindegudstjeneste mandag den 5. september klokken 1900.

Alle interesserede og involverede eller pårørende og bekendte til soldater, som har gjort eller gør international tjeneste inviteres og skal være hjertelig velkomne.

Efter gudstjenesten inviteres alle til en kop kaffe/the i Klostersalen i Sortebrødreklosteret.

Følgende har tilmeldt sig Samlet antal tilmeldte: 0